Kan tanken være fri?

Mens jeg studerede på Handelshøjskolen i Århus starten af 90’erne, luftede jeg en tidlig forårsmorgen den tanken:

Hvad nu hvis man kunne vågne op en morgen og have glemt al den viden man havde om verden og hinanden?

Hvad nu hvis man var fri af alle sine fordomme og forudfattede meninger? Og hvad nu hvis andre så på én med helt friske øjne? Og hvad nu, hvis man gjorde det hver dag?

Hvis sandheden skal frem, så var jeg sammen med min kammerat Jesper ret fuld den morgen. Vi sad i solen på græsset udenfor mit kollegium, og vi havde lige spædet branderten op med 80% Stroh-rom.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg fik tanken dengang, men den er med mellemrum dukket op igen som en tanke i de efterfølgende knap tredive år. Senest da jeg midt i en større livskrise skrev en artikel til Cykelmagasinet om at cykle i Dolomitterne. Den blev aldrig trykt.

Nu er livskrisen blevet mere medgørlig, men tanken er dukket op igen.

Hvad nu, hvis man kunne rense hovedet for alle de automatiske tanker og uformelt vedtagne sandheder, som vi slæber rundt på?

Jeg har faktisk brugt et års tid på at forsøge, og bilder mig ind, at man godt kan rydde op i lortet. Og det virker som om det giver plads til mere radikale og kætterske tanker. Tanker som er nye. Tanker som er frie?

Kan tanker overhovedet være frie?

I går var jeg til et foredrag om digitalisering – én af tidens tvangstanker – hvor foredragsholderen kaldte til åbenhed og nysgerrighed i topledelsen hos virksomheder. Han havde dog ikke noget svar på, hvordan man skabte forudsætningerne for dette. Men der er noget i tiden – og måske i enhver tid – som kalder på frie tanker. At vi frigør os fra vante forestillinger og handlemåder.

Og vi taler om noget langt mere radikalt en det, som politikerne i 2019 kalder paradigmeskifte.

Det er disse 30 år gamle tanker, der starter denne blog. Hvor vi skal hen, det aner jeg ikke, men jeg ved, at vi er nødt til at begynde at gå…

Hello world!

Welcome to WordPress. This is your first post. Edit or delete it, then start writing!